Hjemmepleje ⇒ Få hjælp til styrkelse af mentale funktioner
Hjælp til seniorer
Stykelse af mentale funktioner
At holde hjernen frisk og igang er vigtigt. Sygdomme som demens og tab af hukommelse kan forebygges ved at holde din hjerne i vigør. Din hjerne vil rigtig gerne stimuleres på mange forskellige måder. Det er super vigtigt at træne hjernen for at forebygge hjernesygdomme og bidrage til bedre hjernesundhed.
Min hjemmehjælp kommer fra Spanien og har lært mig at spille gitar! Og så er jeg også begyndt at gå til flamingodans. Sjovt og dejligt at blive stimuleret til nye aktiviter i sit seniorliv. Rigmor, Risskov
For at træne hjernen, skal du sørge for at blive stimuleret, blive udfordret med nye opgaver og bryde vaner. Enkelte trin til at træne hjernen kan være at børste tænder med den modsatte hånd, tage en anden vej på arbejdet end du plejer eller trække cyklen på den anden side, end du normalt gør. Mere omfattende hjernetræning kan være at lære et nyt sprog, en ny sport eller hobby, spille skak, læse en bog eller løse krydsord.
Når vi udfordrer og træner hjernen, øges kommunikationen mellem nervecellerne samt antal hjerneceller som tages i brug. Det gør hjernen fungerer bedre og hurtigere. På denne måde forbedrer du hukommelsen og forsinker hjernens aldringsproces. Og som ekstra plus øger du fleksibiliteten til at løse flere, nye udfordringer.
Demens er betegnelsen for en række symptomer på svigtende hjernefunktion. Alzheimers sygdom er den hyppigste årsag. Nervecellerne i flere områder af hjernen bliver dårligt fungerende og går langsomt går til grunde. Ved vaskulær demens skyldes ødelæggelsen af nervevævet, at blodkar stoppes til af blodpropper eller manglende ilttilførsel på grund af åreforkalkning. Blodpropper kan stamme fra uegelmæssig hjerterytme eller åreforkalkning i halspulsåre. Personer med Parkinsons sygdom vil også ofte udvikle demens.
Den amerikanske Alzheimerforening (Alzheimer’s Association), har udarbejdet en liste over advarselstegn for Alzheimers sygdom, som er den hyppigste årsag til demens.
Glemsomhed – Det er normalt at have brug for huskesedler eller glemme en aftale for senere komme i tanke om det. Det er ikke normalt at spørge om det samme flere gange eller at glemme noget, man har lært for kort tid siden. Et af de første tegn på, at man er ved at udvikle demens kan være, at mentale funktioner som hukommelse, koncentration, rumopfattelse, sprogfærdighed eller problemløsning begynder at svigte.
Besvær med at udføre velkendte opgaver – Det er normalt at skulle have hjælp til at indstille fjernsynet. Det er ikke normalt at have problemer med at følge en opskrift, man har brugt mange gange tidligere.
Problemer med at finde ord – Det er normalt ikke at kunne finde det rette ord ind imellem. Det er ikke normalt at gå i stå midt i en samtale uden at ane, hvordan man kommer videre eller at kalde tingene noget helt forkert.
Forvirring vedrørende tid og sted – Det er normalt at komme i tvivl om, hvilken ugedag det er. Det er ikke normalt ikke at vide, om det er forår eller efterår eller at glemme, hvor man er, og hvordan man kom derhen.
Svigtende dømmekraft – Det er normalt at træffe en dårlig beslutning af og til. Det er ikke normalt, at tage sandaler på om vinteren eller gentagne gange lade sig overtale til at købe ting, man åbenlyst ikke har brug for eller råd til.
Problemer med at tænke abstrakt– Det er normalt at have lidt svært ved at forstå en talemåde eller ordsprog som f.eks. “det er som at slå i en dyne”. Det er ikke normalt at tro, at musene bogstaveligt talt danser på bordet, når katten er ude.
Forandringer i humør og adfærd – Det er normalt at have en dårlig dag eller blive irriteret, når ens vaner bliver brudt. Det er ikke normalt at tabe fatningen, blive mistænksom, bange, vred eller forvirret uden nogen oplagt grund. Det er normalt at ændre holdning over tid og kunne sige undskyld, hvis man er gået over stregen. Det er ikke normalt at sige alt, hvad man tænker, uden at tage hensyn til andres følelser.
Med en mand der lider af demens er det uvurderligt for mig at få hjælp til at stimulere, passe og pleje. Meget taknemmelig for jeres fleksible og billige hjælp! Tak for det. Susanne, Galten
Hjælp til seniorer
Forebyggelse af demens
Kognition er i Oxford dictionary defineret som: “den mentale handling eller proces at erhverve viden og forståelse gennem tænkning, erfaring og sanserne.”
Ved kognitive funktionsnedsættelser som fx følger af en demenssygdom, sker der ofte svigt i hjernens evne til at bearbejde sanseindtryk. Hvis borgerens behov for sansestimuli ikke bliver opfyldt kan det føre til ændret adfærd – pludselige vredesudbrud, manglende emotionel kontrol, fysisk uro, angst, selvskadende adfærd, mv.
Berøringssans Den taktile sans
Sansen ligger i huden og registrerer tryk, smerte, kulde, varme, for- skellige strukturer, fx om noget er rundt, kantet, spidst, hårdt, blødt, glat, tørt eller vådt. Sansen modtages og bearbejdes i hjernens sen- soriske område, hvor stimuli skelnes og bevidst forstås. Der er flest sanseceller på forsiden af kroppen og særligt i ansigtet samt på hæn- der, fødder og kønsorganer
Berøringssansen har betydning for kropsopfattelse og at føle sig af- grænset fra omverdenen. Sansen i hænderne har betydning for, hvorvidt borgeren kan undersøge og manipulere ting samt opnå forståelse for, hvad der berøres
Berøringssansen stimuleres gennem berøring, når borgeren selv be- rører noget, eller ved medarbejderens berøring af huden i en kontakt eller i en plejesituation
Ved stimulation af berøringssansen i ca. 20 min. kan effekten af stimuli efterfølgende holde i halvanden til to timer.
Hjælpemidler og velfærdsteknologier der stimulerer berøringssansen har blandt andet til formål at øge kropsfornemmelsen, evnen til at skelne mellem forskellige berøringsstimuli samt øge tolerancen over for berøring og ikke mindst fremme evnen til tilknytning og følelsen af tryghed.
Tegn på udfordringer
Har øget humørsvingninger
Meget følsom for vind
Udviser ubehag ved let berøring – berøring opleves smertefuldt
Forsøger at røre ved alt og alle
Modsætter sig personlig pleje og hygiejne
Ønsker ikke at få tøj af eller på
Har tendens til at kradse, rive, gnubbe, slå, bide og klø sig meget
Spytter mad ud eller afviser bestemte typer mad
Har brug for stort personligt rum – trækker sig når nogen nærmer sig
Udviser konstant stress, der forværres op ad dagen
Tager hånd til mund/læber
Gumler på tøj og objekter
Smører sig ind i spyt eller afføring
Har konstant hånden i bukser eller bukselommer
Piller i alting
Selvstimulerer ved kroppens åbninger
Har seksualiseret adfærd – fysisk som sprogligt
Hvad kan du gøre?
Give beroligende berøring i hårenes naturlige retning
Giv faste og dybe tryk frem for strøg
Giv frottering efter bad, smøre ind i lotion
Giv faste lange kram hver dag
Brug kugledyne/kædedyne/kuglebad/kugleforklæde/fiberdyne
Giv massage af hovedbund, håndmassage, fodmassage
Vandmassagebriks, fodbad med vibrationer og wellness
Giv berøring af forskellige overflader
Lad borger håndtere genstande fx at holde en bold i hånden
Anvend redskab med vibrationer
Bevægelsessans Den proprioceptive sans
Sansen ligger i muskler, sener, ligamenter, ledkapsler samt ledflader, og er derfor knyttet til kroppens og lemmernes indbyrdes position. Sansen registrerer ledstillinger, tryk og træk. Sansen giver hjernen in- formation om spændingen i borgerens muskler, og om hvor kroppens dele er i forhold til hinanden og omgivelserne
Sansen har betydning for borgerens kropsbevidsthed og arbejder tæt sammen med berøringssansen
Sansen stimuleres fx ved at borgeren er fysisk aktiv og/eller modtager dybe tryk og træk omkring led
Ved stimulation af bevægelsessansen i ca. 20 min. kan effekten af sti- muli holde efterfølgende i 11⁄2-2 timer. Sansen kan sjældent overstimuleres.
Hjælpemidler og velfærdsteknologier der stimulerer bevægelsessansen har blandt andet til formål via tryk og tyngde at virke beroligende, muskelafslappende, give øget kropsfornemmelse, skærpe koncentrationsevnen og øge søvnkvaliteten.
Tegn på udfordringer
Flytter rundt på møbler
Giver for hårdt/slapt håndtryk
Læner sig op mod mennesker eller genstande
Er fysisk voldsom ved andre mennesker og/eller genstande
Slår med hænderne eller tramper i overdreven grad
Tager høje skridt ved fx trappegang
Udmattes hurtigt
Er mumlende eller taler utydeligt
Er ude af stand til at placere sig lige på møbler og redskaber
Er passiv, med mindre der opfordres eller assisteres til bevægelser
Har et svagt håndgreb, taber fx ting
Vrider hænder
Går på tåspidser
Vandrer hvileløst rundt
Skærer tænder
Bider i sig selv/genstande/andre
Slår hovedet ind i genstande eller slår sig selv voldsomt
Værger sig ved tilbud om bevægelse
Hvad kan du gøre?
Giv dybe tryk gennem muskler og led
Brug kugleforklæde, nakkekrave med kugler og tyngde
Giv massage, tryk og træk omkring led
Igangsæt aktiviteter med fysisk udfoldelse – herunder støtte til aktiv/passiv bevægelse med eller uden modstand, fx gåture på ujævnt terræn, erindringsdans, cykelture, plukke blomster
Giv kuglebad, kædedyne, kugledyne eller kuglestol med puf
Kuglevest eller kædevest
Brug fast underlag for at give kroppen modstand
Giv mulighed for løft af tunge ting
Inddrag lejring, fx med en hård pude
Giv hjælp til at tygge på noget
Vibration fra musikpude, -madrasBevægelsessansen kan sjældent overstimuleres.
Balancesans Den vestibulære sans
Sansen ligger i det indre øre og registrerer sammen med bevægel- sessansen og synssansen hovedets position samt retningen af de be- vægelser borgeren mærker, og de bevægelser, borgeren selv foreta- ger sig: op/ned, højre/ venstre, frem/tilbage og rotation
Sansen har betydning for borgerens balance og evne til at holde krop- pen oprejst
Sansen stimuleres ved, at borgeren selv bevæger sig eller bliver be- væget så hovedet flyttes i forhold til kroppen, eller ved at borgeren ser verden i bevægelse
Ved stimulation af balancesansen i ca. 20 min. kan effekten af stimuli efterfølgende holde i otte timer.
Hjælpemidler og velfærdsteknologier der stimulerer balancesansen har blandt andet til formål at træne balancen og øge tolerancen over for bevægelse. Derud- over kan produkterne bidrage til samme formål som produkter, der stimulerer be- vægelsessansen. Afhængigt af hvordan balancesansen stimuleres, kan produk- terne også stimulere til vågenhed og opmærksomhed. Hvis borgeren fx gynger fra side til side vil det have en vækkende effekt. Hvis borgeren derimod gynger frem og tilbage har det en beroligende effekt. Tempo har tilsvarende betydning.
Tegn på udfordringer
Rokker med kroppen – ofte tegn på at borgeren beroliger sig selv
Virrer med hovedet
Har bredsporet gang, hvor kroppen har brug for stor understøttelsesflade
Har højdeskræk og er angst for at falde – overreagerende sans
Er anspændt og overforsigtig – vil helst ikke bevæge sig
Bliver let søsyg og køresyg
Modsætter sig bevægelse/forflytning – får kvalme ved hurtige bevægelser – overreagerende sans
Reagerer forsinket på fald, snubler
Modsætter sig fysisk aktivitet – for anstrengende
Er generelt slap og kraftesløs
Undgår helst at krydse midtlinjen, fx række højre arm over mod noget på venstre side
Støder ofte ind i genstande
Hvad kan du gøre?
Brug af gyngestol eller sansegynge med bevægelsesretning frem og tilbage
Understøt at se ting i bevægelse, fx gåture, akvarium, tv og elektroniske devises, biler i fart og børn der leger
Brug af vandseng
Igangsæt aktiviteter med fysisk udfoldelse fx dansBalancesansen kan nemt overstimuleres. Derfor skal man være opmærksom på, hvordan borgeren reagerer både under og efter aktiviteten.
Høresans Den auditive sans
Sansen ligger i ørets høresnegl og registrerer svingninger i luften og omsætter dem til lyd. I hjernens tindingelap bliver sansen opfattet bevidst
Høresansen har betydning for borgerens kommunikation med andre mennesker, og for hvorvidt borgeren bliver varslet om hændelser (fx skridt, der nærmer sig). Der er dog stor forskel på at kunne høre og på at kunne forstå, hvad der høres
Høresansen stimuleres fx ved, at borgeren lytter til musik, lyde med mere
Tegn på udfordringer
Ved aldring sker en generel svækkelse af hørelsen, hvilket kan betyde at borgeren fx kun får få eller delvise høreindtryk ind. Dette kan fx gå ud over kommunikationen med andre eller evnen til at registrere varslende hændelser (fx skridt, der nærmer sig)
Borgeren kan også have en stærk følsomhed for lyde, hvilket kan med- føre hovedpine og dårlig koncentration
Hvad kan du gøre?
Skærm borgeren for unødvendige lyde
Spil rytmiske lyde med forskelligt tempo
Spil musik med en stille rytme, hvis der ønskes beroligende effekt
Spil musik med højt tempo og rytme, hvis der ønskes opkvikkende effekt
Igangsæt kendte sanglege eller musikalske arrangementer
Afspil musik som borger kender og holder af
Brug lydpude eller musikmadras
Afspil naturlyde fuglesang, bølgeskvulp med videre
Synssans Den visuelle sans
Sansemodtagelsen sker i øjets synssanseceller der registrerer det lys, der kommer igennem borgerens øjne, og i hjernens baghoved om- sættes det til billeder
Sansen har betydning for borgerens evne til at skelne detaljer, kontraster, farver og bevægelser og til at fokusere på ting
Sansen stimuleres ved, at noget kommer ind i borgerens synsfelt
Tegn på udfordringer
Mange borgere med fx demens ser dårligt, hvilket kan skabe angst og uro. Når synet svækkes forsvinder skelneevnen for blå og grønne farver først. De røde og gule farver bevares længst.
Hvad kan du gøre?
Præsenter genkendelige ting i synsfeltet
Arranger en gåtur
Graduer lysindfald
Sørg for tilstrækkeligt med dagslys
Sørg for at sikre at toilet, sæde, vaskekumme ikke falder i ”et” med baggrunden for at hindre utryghed
Sørg for at indretning af fællesarealer er stimulerende frem for ensatede lange gange
Bevidst brug af farver
Lugtesans Den olfactoriske sans
Sansen modtager stimuli i næsens lugteceller, og fra lugtehjernener- ven i bunden af pandelapperne videresendes stimuli til ”følelseshjer- nen” i midten af hjernen, hvor også strukturer til hukommelsen findes. Dufte kan derfor genkalde følelser koblet til minder og tidligere erin- dringer Sansen har betydning for evnen til at opleve smagsnuancer i krydderi- erne i maden, samt hvilken mad og drikke borgeren ønsker at ind- tage. Derudover har sansen betydning for, hvordan borgeren fx ople- ver andre mennesker, naturen, byrum samt muligheden for at erindre Sansen stimuleres ved, at borgeren præsenteres for forskellige dufte
Tegn på udfordringer
Ved svær demens og særligt udtalt ved Alzheimers sygdom kan lugte- sansen være stærkt nedsat eller helt mangle, hvilket kan fremkalde fa- refulde situationer. Fx ved at borgeren ikke lugter mad, der er brændt på, røg eller rådden mad
Hvad kan du gøre?
Vær opmærksom på, at dufte kan vække stærke følelser hos borgeren, da dufte har direkte forbindelse til følelserne og kan give kraftige reakti- oner trods svært nedsat kognition
Undgå at anvende dufte borgeren er allergisk overfor
Præsenter forskellige kendte dufte
Giv vask og massage med æteriske olier
Vær opmærksom på at duften af mad er med til at give en oplevelse af døgnets opdeling af tid. Fx kan duften af boller og kaffe forbindes med morgen
Smagssans Den gustatoriske sans
Sansen modtages i smagsløg, der findes på tungen og i svælget. Her- efter sendes sansen videre til et område i midten af hjernen som kal- des insula og er en del af følelseshjernen
Sansen registrerer, om det borgeren kommer i munden smager surt, sødt, salt, bittert eller af umami. Smagssansen og lugtesansen er to forskellige sanser, men i praksis blandes stimuli sammen i hjernen, og mange fødevarer har langt kraftigere lugt end smag, og derfor vækker mad og drikke ofte følelsesmæssige minder
Sansen har betydning for borgerens appetit, og hvilken mad og drikke borgeren ønsker at indtage
Sansen stimuleres gennem mad og drikke
Tegn på udfordringer
Antallet af smagsløg bliver ofte mindre med alderen, og derfor har de fleste nedsat appetit
Ved aldring og understimulation kan der ses mindre tungebevægelig- hed, kæben falder ned og spyt løber ud
Hvad kan du gøre?
Tilbyd kraftige smage – jo kraftigere smage borgeren oplever, jo større lyst til at spise får vedkommende
Server mange små mellemmåltider med sure, søde, salte, bitre og umami smagende ingredienser
Tilbyd den søde dessert før en hovedret, for at vække appetitten
Tilbyd knasende og krydret mad
Tilbyd søde sager – også i urolige situationer, da denne form for smagsoplevelse kan aflede situationen, idet søde sager kan sænke arousal og give ro
Demens
Vejledning til pårørende
Publikation fra Sundhedsstyrelsen:
Anbefalinger og inspiration til at forebygge, håndtere og lære af voldsomme episoder og udadreagerende adfærd i ældreplejen
Udadreagerende adfærd kan komme til udtryk ved, at en borger råber, truer eller optræder grænseoverskridende over for andre. Vedkommende kan også være rastløs, agiteret eller urolig. Adfærden er oftest et udtryk for, at borgeren ikke trives, og er en måde for vedkommende at kommunikere sine behov på.
Udadreagerende adfærd kan vise sig i form af voldsomme episoder, hvor en borger udøver vold af fysisk eller psykisk karakter. At forebygge udadreagerende adfærd og voldsomme episoder er en kompleks faglig opgave, som kræver særlige kompetencer og viden.
Anbefalingerne kan hjælpe alle til at arbejde systematisk med at forebygge, håndtere og lære af voldsomme episoder og udadreagerende adfærd på ældreområdet.
DOWNLOAD
Publikation fra Sundhedsstyrelsen:
Demenshåndbog:Demenshåndbog: Metoder til at forstå adfærdsmæssige og psykiske symptomer i praksis.
Håndbogen har til formål at hjælpe jer med at forebygge, håndtere og lære af adfærdsmæssige og psykiske symptomer ved demens.
DOWNLOAD
Publikation fra Sundhedsstyrelsen:
Demenshåndbog: Faglig ledelse i praksis
Sundhedsstyrelsens Demenshåndbøger er udarbejdet på baggrund af den nationale demenshandlingsplan 2025. Handlingsplanen indeholder i alt 23 initiativer, der har til formål at løfte indsatsen over for mennesker med demens og deres pårørende. I et af initiativerne fik Sundhedsstyrelsen til opgave at udarbejde en række Demenshåndbøger med vidensbaserede anbefalinger til social- og sundhedsfaglig praksis på demensområdet.
DOWNLOAD
LOKALE HJÆLPERE
