BPA ⇒ Borgerstyret personlig assistance | Godkendt leverandør

BPA ordning

Borgerstyret personlig assistance, BPA
Godkendte BPA virksomheder

Loven om Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) giver mennesker med betydelig varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne mulighed for at få bevilliget tilskud fra kommunen efter servicelovens §96 til ansættelse af en eller flere hjælpere. En BPA kan tildeles fra få timer om dagen og helt op til 24 timer i døgnet. Tildeles du en BPA-ordning, skal du ansætte et hold hjælpere. Dermed er du så arbejdsleder og arbejdsgiver for dine hjælpere.

Du kan også vælge i stedet at indgå en aftale om at overføre bevillingen til os og vil vil så påtage sig opgaven som arbejdsgiver. Du fortsætter som arbejdsleder, hvis du vælger at overdrage arbejdsgiveransvaret til os. Det betyder, at du selv står for den daglige drift af din BPA-ordning. Vi sørger derimod for udbetaling af pension, løn og løn ved sygdom, tegner forsikring til dine hjælpere og finder vikarer til dækning ved sygdom. Vi laver desuden årsregnskab og sygdomsfakturering for dig.

Overblik godkendte BPA-virksomheder

Fælles liste over godkendte BPA virksomheder. Socialtilsynene offentliggør en fælles oversigt over foreninger og private virksomheder, som er godkendte til at varetage arbejdsgiverfunktioner i ordninger med kontant tilskud til ansættelse af hjælpere og borgerstyret personlig assistance efter §§ 95 og 96 i lov om social service. Socialtilsyn Hovedstaden har ansvar for at opdatere oversigten løbende.  Formålet med den fælles liste er at gøre det nemt tilgængeligt for borgere og nærtstående at få overblik over foreninger og private virksomheder, som er godkendte til at varetage arbejdsgiverfunktionen i BPA-ordninger.

Fælles oversigt over godkendte virksomheder

Takster for tilsyn med BPA-virksomheder

Takster for godkendelse og tilsyn med BPA-virksomheder fastsættes på baggrund af samtlige budgetterede omkostninger forbundet med godkendelse af og tilsyn med foreninger og private virksomheder, der varetager arbejdsgiverfunktioner i ordninger efter §§ 95 og 96 i lov om social service. Takster for tilsyn med BPA-virksomheder:

  • 24.800 kr. for godkendelse af en BPA-virksomhed.
  • 9.000 kr. årligt for driftsorienteret tilsyn med en BPA-virksomhed.

Godkendelses proces

Ved en revision af Serviceloven blev det af Folketinget besluttet, at virksomheder, der ønsker at varetage arbejdsgiver ansvaret efter §§ 95 og 96, skal godkendes af Socialtilsynet. Formålet med Socialtilsynets godkendelse af BPA-leverandører er at sikre, at tilskud til ansættelse af hjælpere og borgerstyret personlig assistance anvendes efter formålet og til at øge borgernes tryghed ved indgåelse af aftaler om overførsel af tilskud efter servicelovens §§ 95 og 96. Efter en godkendelse vil Socialtilsynet løbende føre tilsyn med virksomhederne.

I godkendelses processen bliver der lagt vægt på:

  • At virksomheden har høj grad af solvens og sikkerhed for fortsat drift.
  • At virksomheden har stor og relevant viden og erfaring med ledelse, økonomi og jura.
  • At virksomheden har stor og relevant kendskab til ansættelsesret.
  • At virksomheden er i stand til at varetage det ledelsesmæssige ansvar for medarbejderne.

Borgerstyret personlig assistance, BPA

Hvad kan vi hjælpe med?
Hjælp til borgere i eget hjem

LÆS MERE

BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE
Sådan foregår det
Job som BPA hjælper
Arbejdsgiveransvar
Godkendte leverandører

KVALITETSKRAV HJEMMEHJÆLP
Kvalitetskrav til leverandører
Uddannelse krav til personale

FRITVALGSORDNINGEN
VISITATION
DEMENS

faq

FREELANCER

Vil du være freelancer?

Havens kalender
SENIOR KALENDER




SERVICEHELPER
Danmarks bedste serviceplatform
Vi gør det nemt at bestille lokal service