Hjemmepleje ⇒ Visitation | Forberedelse og gennemførelse

Seniorhjælp, privat hjemmehjælp

Hjemmepleje
Visiteret hjælp

Du kan få hjemmehjælp hvis du varigt eller midlertidigt ikke kan klare de personlige og praktiske opgaver i dit hjem. Det er kommunen, der bestemmer, om du kan få hjemmehjælp.

Det er kommunen, der afgør, om du kan få hjemmehjælp med det samme, eller om du først skal tilbydes et træningsforløb. Sådan et træningsforløb kaldes et hverdags-rehabiliterings-forløb. Under forløbet finder du, sammen med kommunens medarbejdere, ud af, om der er opgaver, du helt eller delvis selv kan klare. Kommunen vurderer bagefter, om du har behov for hjemmehjælp – og i givet fald, hvor meget hjælp, du har behov for.

Hjemmehjælp omfatter:

  • Personlig hjælp og pleje. Hjemmehjælp kan være hjælp til den personlige pleje. Det kan fx være hjælp til at komme i bad eller at blive vasket, til at få tøj på, komme ud af sengen og til at spise.
  • Hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet. Du kan også få hjælp til tøjvask, indkøb og rengøring.
  • Madservice. Du kan få bragt mad hjem til dig, hvis du ikke selv kan lave mad længere fx pga. sygdom.

Hvordan får jeg hjemmehjælp?
Du kan selv kontakte din kommune, hvis du har behov for hjemmehjælp. Dine pårørende, din læge eller hospital kan også kontakte hjemmeplejen efter aftale med dig. Kommunen vil typisk sende en visitator hjem til dig. Visitator skal medvirke til en konkret individuel vurdering af dit behov for hjælp.

Forud for vurderingen af dit behov for hjemmehjælp vurderer kommunens visitator, om din funktionsevne kan forbedres ved, at du får tilbudt et rehabiliteringsforløb. Set i det positive lys er der værdighed i at borgeren trænes op til at kunne klare sig selv og ikke at være afhængig af hjælp. På den anden side har det vist sig at ideen med at borgeren blive i stand til at klare så mange opgaver som muligt, hurtig blive kapret af dem som ønsker besparelser, nedskæringer.

Frit valg af hjemmehjælp
Hvis du får bevilget hjælp til personlig pleje eller praktiske opgaver i dit hjem, kan du selv vælge en leverandør. Er man visiteret til personlig eller praktisk hjælp, kan man selv udpege en person til at udføre opgaverne. Kommunen skal godkende den valgte person og indgå kontrakt med pågældende. Kontrakten skal indeholde en beskrivelse af opgavens omfang og indhold.

Borgere, der har massive og sammensatte behov for hjælp til personlig pleje, praktisk hjælp, overvågning og ledsagelse har ret til at få udbetalt et kontant tilskud til hjælpere, som borgeren selv ansætter. Det er kommunalbestyrelsen i din kommune, der beslutter serviceniveauet for hjemmeplejen. Du kan derfor opleve forskelle i serviceniveau fra kommune til kommune.

Det var en stor hjælp at have en bisidder med til visitationen. Så mange regler og bestemmelser! Glad for at have en med som kunne hjælpe og vejlede. Både før, under og efter visitationen.
Peter København

Forskel mellem
Visiteret og uafhængig hjælp

Visiteret hjælp

    • Det er det offentlige (kommunen) som betaler.
    • Det er meget begrænset hvor lang tid du kan få
    • Det er meget begrænset hvad der må udføres.
    • Der er mange regler om hvordan tingene skal udføres.
    • Ofte gives hjælp kun midlertidigt. Der skal ansøges regelmæssigt.
    • Du får ofte forskellige hjemmehjælpere på besøg.

Uafhængig hjælp

    • Det er borgeren selv som betaler.
    • Hjælpen er omfattet af servicefradrag (håndværkerfradrag)
    • Du kan få lige så meget tid som du har brug for
    • Du kan få udført stort set alle opgaver.
    • Hjælpen er stabil og fleksibel.
    • Du møder altid et velkendt ansigt. Samme hjemmehjælper.

Vores anbefaling er altid den samme. Få alt den visiteret hjælp du overhovedet kan og supplere den med uafhængig hjælp. Vi kan hjælpe dig såvel med visiteret som uafhængig hjemmepleje. Vi kan hjælpe dig med visitationen, således at du er sikker på at du får den hjælp som du reelt er berettiget til. Vi kan hjælpe med at levere visiteret hjemmehjælp. Og vi kan også hjælpe dig med supplerende uafhængig hjemmepleje.

Visitation hjælp og vejledning

Bliv klar til visitation

Når du søger om hjemmehjælp, kommer der typisk en visitator hjem til dig. En visitator er en medarbejder fra kommunen, der har en sundhedsfaglig uddannelse. Det en god idé at forberede sig på samtalen med kommunens medarbejder. Det er også en god idé at have en pårørende, ven eller en anden person med til samtalen.

Forberedelse til visitation

Kommunen udarbejder det, man kalder en kvalitetsstandard én gang årligt. Kvalitetsstandarden er en beskrivelse af kommunens serviceniveau inden for alle områder. Kvalitetsstandarden kan være god at kende, når kommunens medarbejder kommer forbi til visitation. Du kan finde kvalitetsstandarden på kommunens hjemmeside.

Bliv bevidst om din hverdag og dine behov i løbet af et døgn. Tænk over, hvordan din hverdag ser ud. Du kan fx skrive ned, hvordan du fungerer igennem et døgn. Fx kan en urolig nattesøvn betyder, at du har svært ved at komme ud af sengen om morgenen.

Det kan også være, at du har mange smerter i dagens løb, så dine kræfter er brugt op, og du derfor har brug for noget hjælp om aftenen. Det kan både være praktisk hjælp, men også hjælp til personlig pleje. Det anbefales at du har nogen at tale om visitationen inden. Dette kunne være en ven, familiemedlem, mv.

Vær konkret og realistisk når du søger at finde frem til hvad der egentlig er brug for af hjemmehjælp. Tal gerne også om andre behov end den praktiske hjælp i hjemmet og den personlige pleje. Måske er det nyttigt med træning eller med mere socialt samvær. Måske kan hjælpemidler gavne.

Det kan også være, der er brug for støtte i form af kørsel og ledsagelse til at deltage i sociale aktiviteter. Mulighederne er faktisk mange, og det er ikke altid, man lige tænker over andre muligheder end praktisk hjælp og personlig pleje.

Formålet med besøgene

Formålet er at opprioritere den forebyggende og sundhedsfremmende indsats ved at vejlede om aktiviteter og muligheder for støtte, der kan bidrage til øget tryghed og trivsel, og som kan forebygge eller løse eventuelle problemer i opløbet. Besøget skal indeholde en struktureret, helhedsorienteret samtale, der handler om dagligdagens trivsel, socialt netværk, frivillige organisationer, bolig, økonomi, sundhedstilstand, funktionsevne mv. 

Modtageren af besøget tilskyndes til at udnytte egne ressourcer og til at bevare funktionsniveauet længst muligt. Efter behov kan der vejledes om social- eller sundhedsområdets tilbud, fx hjemmehjælp, hjælpemidler, dagcentre og daghjem mm.

Pårørende med til samtalen

Hvis du er pårørende og er med ved visitationssamtalen, kan du hjælpe ved at fortælle alt, hvad der er relevant at fortælle om personen, der ansøger og hans eller hendes behov. Der kan være ting omkring familielivet eller omkring sociale behov, som er vigtige at få med for, at kommunens medarbejder kan lave den bedste vurdering af dine samlede behov. Det handler om, at hele din situation kommer i betragtning.

 

Vigtigt at være forberedt!

Ganske vist er visitatoren som udgangspunkspunkt på dit hold og vil dig det bedste, men offentlig betaling af stort set alting og især til ældreområdet er konstant under pres. Og således også de vilkår og muligheder som visitatoren skal arbejde under.

Kommer du således til at være en smule for optimistisk omkring egen muligheder for at kunne klare forskellige opgaver, så er visitatoren pålagt at reagere herpå. Ligeledes hvis der er muligheder for at private aktører såsom familie, venner kan benyttes i stedet for offentlig hjælp.

Det kan anbefales at du har en bisidder, en til at hjælpe dig med at forberede og gennemfører visitationen. Mange af Ældre Sagens lokalafdelinger har bisiddere, som du kan gøre brug af fx hvis du ikke har pårørende, du kan tage med til samtalen. Du kan også benytte en professionel bisidder fra os, som er ajour med alle regler og gældende lovgivning. Og som således kan gøre dig opmærksom på dine muligheder for hjælp og støtte.

At få offentlig hjælp til hjemmehjælp kan hurtig gøre de fleste rundtossede. Rigtig mange regler og fremgangsmåder skal følges. Og det hele tager tid. Skulle det endelig lykkedes dig at få noget visiteret hjælp vil du efterfølgende hurtigt opdage at visiteret hjælp er underlagt megen skiftende lovgivning og regler.

Ønsker du at ændre noget i forhold til allerede visiteret hjælp, risikere du nærmere at din hjælp bliver beskåret, eller frataget dig, end at dit ønske imødekommes. Du kommer til at skulle kommunikere med et system, der konstant presses til effektiviseringer og nedskæringer.

Altså bliver du gevaldig skuffet hvis du forventer fleksibilitet, tid til omsorg, plads til menneskelighed. Din situation og dine behov udvikler sig løbende. Ligeledes ændres regler og lovgivning om hjemmehjælp sig også løbende. Derfor kan det også anbefales at du løbende har kontakt med en professionel ekspert i regler og lovgivning om hjemmepleje.

Det er jo helt håbløst hvor lidt hjælp man kan få fra det offentlige. Betaler gladeligt for hjælp til visitation til min ældre mor som kommunen mener kan klare alt selv! Hun vil gerne blive boende i sit hjem lidt endnu og det synes jeg da hun skal have mulighed for. Tak for muligheden for at få rigtig god vejledning og hjælp til gennemførelse af visitation.
Sofia, Herning 

Hjemmepleje
Visiteret hjælp

Du kan få hjælp til alle former for visitation. Vi tilbyder hjælp til visitation pr fjernsupport. Dette foregår ved at der aftales et tidspunkt og ved selve mødet vil din ekspert i  hjemmepleje og visitation være behjælpelig. Du kan spørge om alt og du bliver vejledt til hvad du har krav på. Det er en rigtig god ide at gøre brug af tilbud om vejledning. Din familie er velkommen til at deltage i alle møder.

Du vil blive vejledt i hvad kan man få hjælp til ifølge serviceloven. Regler for privat hjemmehjælp. Hvad er regler for rengøring i hjemmeplejen, hvad må hjemmeplejen og hvad må hjemmeplejen ikke. Du kan frit stille spørgsmål om reglerne i din kommune, hvilke regler der gælder for din situation – du kan spørge om alt vedrørende regler for hjemmepleje.

VISITATION FORBEREDELSE
Når du søger om hjemmehjælp, kommer der typisk en visitator hjem til dig. En visitator er en medarbejder fra kommunen, der har en sundhedsfaglig uddannelse. Det en god idé at forberede sig på samtalen med kommunens medarbejder.  Du kan benytte en professionel bisidder fra os, som er ajour med alle regler og gældende lovgivning. Og som således kan gøre dig opmærksom på dine muligheder for hjælp og støtte.

VISITATION GENNEMFØRELSE
Formålet er at opprioritere den forebyggende og sundhedsfremmende indsats ved at vejlede om aktiviteter og muligheder for støtte, der kan bidrage til øget tryghed og trivsel, og som kan forebygge eller løse eventuelle problemer i opløbet. Besøget skal indeholde en struktureret, helhedsorienteret samtale, der handler om dagligdagens trivsel, socialt netværk, frivillige organisationer, bolig, økonomi, sundhedstilstand, funktionsevne mv. Modtageren af besøget tilskyndes til at udnytte egne ressourcer og til at bevare funktionsniveauet længst muligt. Efter behov kan der vejledes om social- eller sundhedsområdets tilbud, fx hjemmehjælp, hjælpemidler, dagcentre og daghjem mm.

VISITATION OPFØLGNING
Skulle det endelig lykkedes dig at få noget visiteret hjælp vil du efterfølgende hurtigt opdage at visiteret hjælp er underlagt megen skiftende lovgivning og regler. Ønsker du at ændre noget i forhold til allerede visiteret hjælp, risikere du nærmere at din hjælp bliver beskåret, eller frataget dig, end at dit ønske imødekommes.

Du kommer til at skulle kommunikere med et system, der konstant presses til effektiviseringer og nedskæringer. Der bør som minimum holdes et opfølgende møde med vores ekspert en gang om året. Så du er ajourført med hvad du har ret til og ikke snyder dig selv.

Senior visitation

Hjemmepleje
Hvad kan vi hjælpe med?
Hjælp til borgere i eget hjem

LÆS MERE

BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE
Sådan foregår det
Job som BPA hjælper
Arbejdsgiveransvar
Godkendte leverandører

KVALITETSKRAV HJEMMEHJÆLP
Kvalitetskrav til leverandører
Uddannelse krav til personale

FRITVALGSORDNINGEN
VISITATION
DEMENS

faq

FREELANCER

Vil du være freelancer?

Havens kalender
SENIOR KALENDER




SERVICEHELPER
Danmarks bedste serviceplatform
Vi gør det nemt at bestille lokal service