KVALIFICEREDE
FREELANCERE

Som leverandør af service indenfor hjemmepleje er kundens tryghed og sikkerhed allerhøjeste prioritet. Derfor har vi talrige kontrolfunktioner, udvidet support og mange løsninger rettet mod at gøre det hele trygt, sikkert, gennemskueligt og nemt.

Som udgangspunkt må de almindelige helpere ikke fx omgås med receptpligtig eller lægeordineret medicin. Ej heller må de påtage sig ansvaret for at hjælpe dig med gøremål hvor der kan være fare for at du falder og slår dig eller på anden måde kommer til skade. Dette eksempelvis hjælp til brusebad og toiletbesøg.

Ligeledes skal Helperen sige fra overfor opgaver som de ikke føler sig kvalificeret eller trygge ved at udføre. Dette eksempelvis pleje af sår, udskiftning af stomipose, mv. Ønsker du at få udført opgaver som kræver specifik viden, uddannelse eller andre kvalifikationer, kan vi søge for at dine helper opfylder disse krav.

Grunden til at vi i første omgang kan tilbyde noget af Danmarks billigste hjemmehjælp skyldes dels, at vi har skabt et system således at de lokale hjemmehjælpere kan holde deres faste udgifter nede. Men det skyldes også at prisniveauet generelt er alt for højt! Til at udføre langt det meste almindelige hjemmehjælp er der kun brug for kompetance at have naturligt omsorg overfor andre. Langt de fleste opgaver som varetages i den almindelige hjemmepleje er almindelige dagligdags gøremål som at gøre rent, vande blomster, være ledsager på udflugter etc.

Timelønnen for at udfører sådanne almindelige gøremål afspejles i de lave timepriser som vores helpere tilbyder. Men vi kan også levere helpere som opfylder forskellige krav. Helpere med  specifik viden, uddannelse eller andre kvalifikationer.

Dette kan ofte være den helper som du har i forvejen! Mange af vores freelancere har i forvejen diverse kurser, uddannelser og certifikater.  De er eksempelvis uddannet som SOSU assistent.

Men når de optræder som almindelige helpere er de fritaget for at påtage sig alt der indebære et ansvar – eksempelvis dosering af medicin, udskiftning af stomipose, opgaver som indebære tunge løft eller gøremål hvor der kan være fare for at du falder og slår dig eller på anden måde kommer til skade.

Hvis vi derfor skal bede dem om at påtage sig et ansvar, udvide deres arbejdsområde skal de også kompenseres herfor. Således kan du godt få leveret helpere som opfylder bestemte kvalifikationer og som du således kan få hjælp fra til flere opgaver. Men det skal ske igennem en koordinering med os og det aflønnes til en højere timepris.

NØDVENDIGE
KOMPETENCER

Når flere faggrupper skal arbejde tæt sammen er det vigtigt, at der er kendskab til egne og hinandens kompetencer, således at medarbejderne har gode forudsætninger for samarbejdet og for at skabe den bedste indsats sammen med borgeren.

Social- og sundhedsassistenterne er først uddannet social- og sundhedshjælpere, og har efterfølgende taget social- og sundhedsassistent uddannelsen som en overbygning. Arbejdsfeltet er karakteriseret ved lette, stabile og overskuelige forløb, hvor få problemstillinger er i spil.

Social- og sundhedsassistenterne varetager grundlæggende sygeplejeopgaver og kan oplæres til specifikke sygepleje indsatser. Når det fastlægges hvilke kompetencer der er brug for indrages borgerens almene sundhedstilstand. Der skelnes mellem “Det grundlæggende niveau” og “Det komplekse niveau”.

• •   Når patientens situation ændrer sig begrænset over tid.
  •   Når der indgår få/enkelte aspekter i løsningen af indsatsen.
  •    Når der er få eller ingen problemstillinger/grundlæggende behov, der påvirker hinanden.
  •   Når patientens sygdomsproblemer er klare og tydelige. Opgaverne kan være delegeret direkte fra lægen eller opgaveoverdraget fra en sygeplejerske efter oplæring.
  • Det er opgaver, der er forbundet med borgerens daglige livsførelse, hvad enten denne er delvis selvhjulpen, mere svagelig eller sengeliggende. Det drejer sig om elementære opgaver, borgeren selv ville have udført, hvis den pågældende havde været i stand til det.

• • Når patientens situation ændrer sig akut/hurtigt.
  • Når der er flere problemstillinger/grundlæggende behov, der påvirker hinanden.
  • Når patientens sygdomsproblemer er enten skjulte eller uklare og kræver omfattende dataindsamling og analyse.
  • Når situationen kan være præget af etiske dilemmaer, hvor patienten og/eller dennes pårørende kan være uenige i pleje og behandlingen.
  • Det er opgaver, som kræver evne til at identificere, analysere, planlægge, udføre og evaluere sygeplejeproblemer og således begrunde handlinger ud fra sygeplejefaglig viden. Det er situationer, hvor borger eller pårørende har behov for viden og støtte til at identificere ressourcer og belastninger for at kunne handle hensigtsmæssigt i forhold til sundhedsfremme og forebyggelse samt sundhedssvigt og sygdom.

Praktisk hjælp Rengøring Tøjvask Personlig pleje Øvre/nedre toilette. Af- og påklædning.  Bad/sengebad. Toiletbesøg. Af og påtage proteser. Alm. hudpleje. Forebyggelse af tryk. Alm. mundpleje. Kræver kompetencegivende undervisning: Kateterpleje, så infektioner og komplikationer undgås. Pleje af øjenproteser og øjenhule. Stomipleje. Opretholdelse af den normale tarmfunktion. Speciel hudpleje. Speciel mundpleje. Personlig pleje til borgere med kroniske sygdomme. Kompressionsstrømper. Pleje og observationer af topkatetre. Samarbejde om udredning i forbindelse med inkontinens. Istandgørelse af afdød. Udføre medicin opgaver Kræver kompetencegivende undervisning: Inhalator, suppusitorier, vagitorier, plastre, klyx og flydende medicin, div. cremer og salver. Øjendrypning. Udlevere dispenseret medicin. Hjælp og støtte til oplæring. Kan anvende og handle i.f.t. medicinske retningslinjer. Ernæring Kan motivere og understøtte borgeren i ernæringsrigtig kost. Hjælp til at spise og drikke. Anretning. Servering og oprydning. Bestilling af varer Kræver kompetencegivende undervisning: Sonde ernærering, rengøring og pleje. Tilstræbe den optimale ernæringstilstand Mobilisering Assistere ved træning. Lejring og forflytning efter forflytningsbeskrivelse. Støtte borger i at følge træningsplan. Kræver kompetencegivende undervisning: Lejring efter særlige principper f.eks trykaflastning. Støtte borgeren i vedligeholdelse og styrkelse af funktionsniveau f.eks Digirehab. Rehabilitering Støtte til hverdagslivet. Aktivering. Formidle tilbud. Iværksætte aktiviteter for den enkelte såvel som for grupper.  Kan motivere og assistere borgeren i at blive selvhjulpen. Guidning i forhold til den enkelte borgers omsorgs og plejeplan Kræver kompetencegivende undervisning: Kan identificere borgerens rehabiliterings potentiale. Kan tilrettelægge rehabiliteringsforløb i tværfagligt samarbejde Sundhedsfremme og forbyggelse Kan arbejde sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende i udførelsen af planlagte opgaver og underhensynstagen til livsstilsfaktorer og udfra principperne om KRAM (Kost, Rygning, Alkohol og Motion). Er bekendt med principperne for hygiejne, især i forbindelse med infektionssygdomme Kræver kompetencegivende undervisning: Kan arbejde med særligt fokus på sengelejekomplikationer og livsstilssygdomme. Kan vejlede borgere, pårørende og kollegaer i principperne for hygiejne. Kan arbejde forebyggende med obstipation, dehydrering, UVI, fald ogandre forebyggelige diagnoser. Kan arbejde efter instruks for særlige infektioner f.eks. stafylokokker Methicillin resistente Staphylococcus aureus (MRSA). Borgere med psykiatrisk diagnose og socialt udsatte Støtte og vejledning til strukturering af hverdagen. Formidle kontakt til relevant netværk. Hjælp/støtte til egenomsorg. Kræver kompetencegivende undervisning: Indgå i teamsamarbejde med rette samarbejdspartnere. Test og undersøgelser Måle temperatur Kræver kompetencegivende undervisning: Måle blodsukker. Blodtryk.  Stickse urinprøve. Fratage urinprøve. Fratage afføringsprøve. I stand til at handle på værdierne og kontakte relevante samarbejdspartnere. Sårpleje Forebygge tryksår. Forebygge fodsår ved diabetiker Kræver kompetencegivende undervisning: Opgaveoverdrages på plasterniveau Observationer Afvigelse fra det normale samt videregive disse observationer til relevante samarbejdspartnere. Skal kunne føre diverse udredningsskemaer, f.eks. væskeskemaer, afføringsskemaer mv. Kræver kompetencegivende undervisning: Observerer ændret adfærd ved borger f.eks. delir symptomer. Skal kunne arbejde efter principperne for tidlig opsporing og triage (Triage er et system, hvor man ud fra fastlagte målinger og observationer kan fastlægge, hvor hurtigt der skal ske indgriben over for en given borger.) Dokumentation Kendskab til de sygeplejefaglige instrukser. Kan arbejde ud fra standard for dokumentation herunder: Udarbejde omsorgsplaner omkring døgnrytme, praktiske aftaler og aktivitetsplaner. Dokumentere i praksis i forhold til borgere, lovmæssige krav og udvikling.

Kompetence mål Social- og sundhedshjælperen Kompetencemålene et udtryk for den handlingskompetence det forventes medarbejderne har. Borger- og patientrettet sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse I samarbejde med borgeren arbejde sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende i udførel- sen af de planlagte opgaver Er bekendt med hvordan det forebyggende arbejde kan udføres i samarbejde med borgeren, herunder hvordan borgeren støttes i at følge træningsplaner. Er bekendt med, hvordan man motiverer og understøtter borgere i forhold til sundheds- fremme ud fra en forståelse af, hvordan livsstils-faktorerne kost, rygning, alkohol og motion påvirker sundheden. Er bekendt med, hvordan viden om ernæringsrigtig kost, anretning af mad og måltidets betyd- ning kan anvendes i det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i forhold til ældre og udsatte borgere. Det social- og sundhedsfaglige myndighedsområde Udøve arbejdet som social- og sundhedshjælper i overensstemmelse med de etiske og lovmæssige regler, der følger med ansvaret som fag- og myndighedsperson, og i overensstemmelse med det fastlagte serviceniveau i kvalitetsstandarder. Personlig og praktisk hjælp og støtte til egenomsorg Er bekendt med, hvornår social- og sundhedshjælperen skal henholdsvis udføre plejen eller støtte borgeren i selv at udføre den. Være bevidst om hvordan man som social- og sundhedshjælper arbejder støttende og vejledende med respekt for den enkeltes trivsel og livskvalitet. Professionel omsorg, pleje og sygepleje Selvstændigt udføre omsorg og pleje samt reagere hensigtsmæssigt på ændringer i borgerens almene sundhedstilstand. Identificere pleje- og omsorgsopgaver ud fra en forståelse af menneskets grundlæggende fysi- ske, psykiske og sociale behov. Er bekendt med principperne for observation af borgeres almene sundhedstilstand ud fra en forståelse af kroppens opbygning og funktion herunder den fysiske og psykiske aldringsproces. Have viden om hvordan der skal reageres på observationerne, herunder typiske symptomer på anæmi, dehydrering, cystitis, obstipation, fejlernæring, gener forårsaget af immobilitet, febrile tilstande, konfusion og generel ændret adfærd. Kende forskel på komplekse og ikke komplekse borgerforløb samt derudfra reagere hensigtsmæssigt i overensstemmelse med eget kompetenceområde i et professionelt samarbejde, Er bekendt med, hvordan man som social- og sundhedshjælper forebygger smittespredning ud fra en forståelse af de generelle hygiejniske retningslinjer og af grundlæggende mikrobiologi. Har kendskab til basale palliative indsatser i den tidlige, sene og terminale fase og kan forklare social- og sundhedshjælperens rolle i forhold til den døende og de pårørende, samt hvordan en borger plejes de sidste levedøgn. Aktivitet i hverdagslivet og rehabilitering At kunne understøtte borgeren i sociale, kulturelle, fysiske og kreative aktiviteter med respekt for borgerens ressourcer og selvbestemmelsesret, Kender til fysiske, psykiske og sociale handicap og betydningen af at kunne mestre hverdagslivet med funktionstab. Er bekendt med, hvordan relevant velfærdsteknologi anvendes for at fremme borgeres funkti- onsevne med respekt for borgeres opfattelse af livskvalitet. Er bekendt med, hvordan man med en pædagogisk tilgang kan inddrage borgeres livshistorie, når social- og sundhedshjælperen skal motivere og understøtte borgere i at bevare sundhed, trivsel og funktionsevne i forhold til daglig livsførelse. Kan anvende viden om netværkets betydning for borgerens rehabilitering i den social- og sundhedsfaglige indsats og kan vejlede borgeren om kommunale, private og frivillige aktivitetstilbud. Er bekendt med, hvordan det forebyggende arbejde kan udføres i samarbejde med borgere, herunder hvordan borgere støttes i at følge træningsplaner. Kommunikation, dokumentation, vejledning og instruktion  Benytte kommunikation som et redskab til at skabe et professionelt og tværfagligt handlerum samt til at skabe et konfliktdæmpende og voldsforebyggende miljø Er bekendt med, hvordan kommunikation kan forebygge konflikter i samarbejdet med bor- gere, pårørende og kolleger. Skriftligt og mundtligt anvende et fagsprog, som er dækkende for social- og sundhedshjælperens kompetenceområde, og handle i overensstemmelse med regler om oplysnings- og tavshedspligt samt bruge relevante dokumentationssystemer Er bekendt med, hvordan social- og sundhedshjælpere kan støtte borgerne og deres pårø- rende i forbindelse med krise og sorg. Er bekendt med, hvilke tegn der kan være på, at en borger har en psykotisk, depressiv eller selvmordstruede adfærd. Er bekendt med, hvordan konflikter og vold kan undgås i forbindelse med pleje af borgere med demens, misbrug eller psykisk sygdom. Er bekendt med social- og sundhedshjælperens opgaver ud fra Serviceloven og Sundhedsloven. Koordinering, administration og styring Alene og i samarbejde med andre ud fra fastlagte kvalitetsstandarder, herunder beskrivelser af serviceniveau, identificere, planlægge, udføre og evaluere sine arbejdsopgaver og arbejdspro- cesser Er bekendt med, hvordan personlig hygiejne og pleje planlægges, udføres og evalueres med omsorg og respekt for det enkelte menneske og med udgangspunkt i en forståelse af alderssvækkedes borgeres behov og med et kendskab til de hyppigst forekommende kroniske syg- domme som demens, diabetes, kronisk obstruktiv lungelidelse, hjertekarsygdomme og apopleksi. Er bekendt med principperne for at dokumentere udført pleje, evaluering af pleje og opfølg- ning på pleje i relevante pleje- og handleplaner. Er bekendt med betydningen af at modtage og videregive relevante informationer og faglige overvejelser til kolleger. Kan formidle kravene til faglig dokumentation, og hvordan relevante dokumentationssystemer anvendes i overensstemmelse med gældende regler. Er bekendt med, hvordan praktisk hjælp planlægges og evalueres, herunder håndtering af post, bank og penge, samt hvordan social- og sundhedshjælperen foretager miljørigtig tøjvask og rengøring.  I samarbejde med andre udvikle et godt psykisk og fysisk arbejdsmiljø.

UDDANNELSER

SOSU hjælper
En SOSU hjælper, også kaldet en social- og sundhedshjælper, tidligere kaldet en hjemmehjælper, arbejder med: Personlig hygiejne, herunder personlig rengøring, hjælp til bad o.l. Yder praktisk hjælp til f.eks. rengøring, indkøb, tøjvask og oprydning. Yder assistance til den syge i form af støtte, løft eller hjælp til bevægelse.  Samtaler med borgeren og skabe personlige relationer. Observerer borgerens sundhedstilstand. Hjælp med at forberede og spise måltider. Kontakt til andre personalegrupper som sygeplejersker, SOSUassistenter, genoptrænere o.l. Kontakt til den syges pårørende, mv.

Hvordan bliver man SOSU hjælper?
SOSU hjælperen (tidligere kaldet hjemmehjælper) er en halvandet år kortere uddannelse, som fokuserer på de praktiske aspekter af ældre- og sygepleje.  Uddannelsen til SOSU assistent er den nogen længere og mere teoretiske uddannelse, som giver flere kompetencer til sygepleje og medicinhåndtering. Der findes omkring 30 SOSU skoler i hele landet hvor du kan tage uddannelse som SOSU hjælper. Uddannelsen veksler mellem skoleundervisning og praktik på ældrecentre eller hjemmeplejen. Under uddannelsen har du fag som social- og sundhedshjælperens rolle, mødet med borgeren, personlig hjælp, pleje, omsorg, sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering. Du har også naturfag og dansk.

SOSU assistent
En SOSU assistent, også kaldet en social- og sundhedsassistent, arbejder med de samme opgaver som en SOSU hjælper. Da uddannelsen er længere giver den dog også flere kompetencer til sygepleje og medicinhåndtering. Og en SOSU assisten kan således også udføre sygepleje såsom sårpleje, give indsprøjtninger, foretage observationer, lave målinger af blodsukker eller blodtryk. Hjælp til og kontrol med indtagelse af medicin, mv.

Hvordan bliver man SOSU assistent?
Uddannelsen som Social- og sundhedsassistent, kan tages på cirka 30 skoler i hele landet. Det tager 3 år og 10 måneder direkte fra folkeskolen. Uddannelsen veksler mellem skoleophold og praktik, hvor du kommer både i ældrepleje, på hospitaler og i psykiatrien. Under uddannelsen har du fag som kommunikation og samarbejde, relationsdannelse, anatomi, fysiologi, sygepleje, psykiske sygdomme, lovgivning, velfærdsteknologi, medicinhåndtering og sundhedspædagogik. Du har også naturfag, dansk og engelsk.

Omsorgsmedhjælper
En omsorgsmedhjælper – også kaldet en plejer – arbejder med mennesker med handikap. Det kan være personer, der har brug for hjælp hele døgnet, eller blot nogen få timer om ugen. Hjælp til alt indenfor daglig livsførelse. Personlig hygiejne, herunder toiletbesøg og hjælpe personen i bad. Madlavning og -spisning.  Transport og ture, indkøb, familiebesøg og ferie. Omsorgsmedhjælperen arbejder sammen med ergoterapeuter, fysioterapeuter, læger, psykologer og pædagoger for at støtte den enkelte og få hverdagen for personen til at fungere.

Hvordan bliver man omsorgsmedhjælper?
Til de fleste stillinger er der ingen krav til uddannelse eller baggrund og er altså en ufaglært stilling. Det er muligt at tage en række kurser indenfor social- og sundshedsområdet, der opkvalificerer. Ofte vil det være godt at have et kørekort, men ikke altid et krav. Du skal være fysisk stærk til at kunne hjælpe borgeren, når denne skal transporteres og flyttes. Du skal være moden, praktisk anlagt, stabil, have empati, være åben og udadvendt

Handicaphjælper
Omsorgsmedhjælpere arbejder i det kommunales institutioner og plejehjem samt i almene bolige og støttede private andelsboliger og bofællesskaber. Dette i modsætning til handicaphjælperen, der er ansat direkte af den handikappede og ofte kun arbejder hos denne. Men ellers er arbejdsopgaverne meget de samme. En handicaphjælper – også kaldet en personlig hjælper –  har som funktion at være personlig hjælper for et menneske med et handicap.

Hvordan bliver man handikaphjælper?
At være handicaphjælper er ikke en beskyttet titel. Det vil sige du kan kalde dig dette, hvis du arbejder som personlig hjælper for en handikappet. Der er ingen krav til uddannelse eller baggrund. Du skal have et kørekort i de fleste tilfælde. Du skal være fysisk stærk nok til at kunne hjælpe den handikappede, f.eks. trække kørestolen op over kantsten, trappesatser o.l., samt op og ned fra brugerens seng eller sine møbler.

Du skal kunne lide den fysiske kontakt med en handikappet og have lyst til at arbejde med handikappede. Du kommer til at berøre, støtte og løfte en anden person. BPA ordningen (Borgerstyret Personlig Assistance) giver økonomisk støtte til personer med betydelig nedsat funktionsevne. Det er gennem denne ordning, at jobs bliver slået op. Det er ofte den handikappede selv, der søger sin hjælper.

Sygeplejerske
En sygeplejerske udfører, leder, formidler og udvikler sygepleje ved at passe og pleje den syge patient. Giver medicin, har kontakt med læger og andre sundhedsfaglige personer, hjælpe patienten med mad og hygiejne, kontakt og kommunikation med pårørende. Det kan variere en del hvilke opgaver, en sygeplejerske udfører på de forskellige medicinske afdelinger.

Hvordan bliver man sygeplejerske?
Uddannelsen foregår på Sygeplejerskeskolen, der findes i 20 danske byer. Det er en professionsbacheloruddannelse, som tager 3 et halvt år, som veksler mellem teori og praksis. Der findes talrige muligheder for specialisering og efteruddannelse. Eksempelvis som Psykiatrisk sygeplejerske, Intensiv sygeplejerske, Operationssygeplejerske, Sundhedssygeplejerske mv.

Pædagog
En pædagog samtaler, trøster og er sammen med børnene i deres oplevelser. Igangsætte leg med og imellem børn. Undervise og udvikle børn gennem forskellige aktiviteter.  Rengøring og hygiejne af børn. Oprydning. Kontakt til og samtaler med forældre og andre pårørende. Planlægning af institutionens aktiviteter og samarbejde med håndværkere, mv.

Hvordan bliver man pædagog?
En pædagogmedhjælper har ingen uddannelse, men er blot ansat i institutionen. Du kan uddanne dig som pædagogisk assistent direkte fra 9. klasse. Det tager 3 år. Ønsker du at benytte titlen “Pædagog” skal du have en professionsbachelor, der kræver at du har en gymnasie-, HF/HHX eller Social og Sundshedsuddannelse.

Pædagog uddannelsen kan tages på cirka 20 skoler i landet. Det tager 3 et halvt år og veksler mellem uddannelse og praktikophold. Igennem uddannelse skal man specialisere sig i retningen for Dagtilbudspædagogik (0-5 årige) – Skole og fritid (6-18 årige) – eller Social- og specialpædagogik (handikappede, særlige behov). Der findes talrige muligheder for efterfølgende yderlig specialisering og efteruddannelse.

Kontakt os

Har du brug for hjælp til at varetage noget der kræver strikt fortrolighed kan du få en Helper som er godkendt hertil. Da dette er freelancere som er ansat af os til at varetage sådanne opgaver har vi arbejdsgiverretten og kan stille krav til deres fortrolighed og hvorledes de skal håndtere deres arbejde. Således er du garanteret fuld fortrolighed hvad enten du har brug for hjælp til et sygehusbesøg, besøg hos en advokat eller lign.

Kontakt os hvis du har brug for at din helper kan omgås med receptpligtig eller lægeordineret medicin, du ønsker hjælp til brusebad og toiletbesøg – eller du på anden måde har ønsker til din hjemmepleje som fordrer  specifik viden, uddannelse eller andre kvalifikationer.

LÆS MERE

BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE
⇒ Sådan foregår det
⇒ Job som BPA hjælper
⇒ Arbejdsgiveransvar
⇒ Godkendte leverandører

KVALITETSKRAV HJEMMEHJÆLP
⇒ Kvalitetskrav til leverandører
⇒ Uddannelse krav til personale

FRITVALGSORDNINGEN
VISITATION
DEMENS

Book via postnr
Book via blanket
Book via tilbud

LOKALE HJÆLPERE

FREELANCER

Vil du være freelancer?

LÆS MERE

PRIVAT HJÆLP

VISITERET HJÆLP

SERVICEAFTALE

RENGØRING

HAVEHJÆLP

MADLAVNING

DØGNVAGT

PERSONLIG PLEJE

LEDSAGER
FERIE

LEDSAGER
UDFLUGTER

DEMENS
FOREBYGGELSE

HJEMMEHJÆLP
TIMEBASIS

SENIOR KALENDER

• Seniorliv | Ideer og inspiration til november

  

  Seniorlivet november Velkommen til ins...

• Seniorliv | Ideer og inspiration til december måned

  

  Seniorlivet december Velkommen til ins...

• Seniorliv | Ideer og inspiration til januar måned

  

  Seniorlivet januar Velkommen til inspi...

• Seniorliv | Ideer og inspiration til februar måned

  

  Seniorlivet februar Velkommen til insp...

• Seniorliv | Ideer og inspiration til marts måned

  

  Seniorlivet marts Velkommen til inspir...

• Seniorliv | Ideer og inspiration til april måned

  

  Seniorlivet april Velkommen til inspir...

• Seniorliv | Ideer og inspiration til maj måned

  

  Seniorlivet maj Velkommen til inspirat...

• Seniorliv | Ideer og inspiration til juni måned

  

  Seniorlivet juni Velkommen til inspira...

• Seniorliv | Ideer og inspiration til juli måned

  

  Seniorlivet juli Velkommen til inspira...

• Den årlige Sommerfest 2025

  

  Vores årlige sommerfest er en hyggeli...

• Seniorliv | Ideer og inspiration til august

  

  Seniorlivet august Velkommen til inspi...

• Seniorliv | Ideer og inspiration til september

  

  Seniorlivet september Velkommen til in...

HAVEHJÆLP

HJEMMEHJÆLP

RENGØRING

KONTAKT

OM

FAQ

JOBS

SERVICEHELPER
Danmarks bedste serviceplatform
Vi gør det nemt at bestille lokal service