HVORFOR DU BØR BLIVE VEN MED DIT UKRUDT!

Det er en ulige kamp! I sidste ende vinder ukrudtet altid. Så du kan lige så godt følge den mindste modstands vej og blive ven med dit ukrudt. Det bliver til glæde for både dig og ukrudtet.

Mange kæmper med en stor have og oplever stor kamp med at holde ukrudt nede. Det kan også være en stor kamp at holde ukrudt væk fra indkørsel, mellem fliser og alle mulige andre steder,  hvor man har bestemt, at der skal ukrudt ikke have lov til at være.

Men ukrudt er godt for biodiversiteten. Bierne og blomsterne og hele naturen vil elske dig hvis du giver ukrudt lidt plads. Det er da en dejlig ven at få. Du får en spændende mangfoldig have og massevis af ukrudt kan du faktisk spise! Men hvorfor er ukrudt så misforstået? hvorfor har vi en havekultur der har erklæret ukrudt kamp på alle fronter?

Til kamp mod ukrudtet!
Hvorfor egentlig?

Det er dyrt og besværligt og en umulig kamp! Så hvorfor ikke stoppe lidt op og lad os fortælle lidt om hvordan du nemt kan lave en have hvor du kommer til at leve i harmoni med ukrudt.

Ordet ukrudt kommer af tysk Unkraut = “ikke-urt”. På ældre dansk hed det ugræs. Det er planter der gror, hvor de ikke skal. Ukrudt kan således være alle mulige planter, der blot har haft det uheld at vokse frem på et sted, hvor man ikke vil have dem. De fleste ukrudtsplanter er succesfulde planter, da de på kort tid kan sprede og dække større arealer.

Når de bliver betragtet som skadelige, så skyldes det, at de kan konkurrere om vand, lys og næring med de ønskede nytteplanter som f.eks. kornplanter, prydplanter eller krydderurter. En anden grund er, at de kan gøre nytteplanternes afgrøde ubrugelig. Det kan være, når ukrudtet er giftigt for dyr eller mennesker. Endelig kan ukrudtet være hjemsted for plantesygdomme eller skadedyr, som senere vil angribe kulturplanterne.

Så har du en have eller et stykke jord så er det altså helt dig som bestemmer hvad der på dette stykke jord er ukrudt! Så hvis du bare bestemmer at intet af det du har i haven er ukrudt, ja så er du fri for ukrudt!

Naturligvis er det langt fra altid så nemt. Men du kan dog gøre dig selv en stor tjeneste ved at begynde at interessere dig lidt for hvordan du – i større eller mindre udstrækning – kan blive ven med dit ukrudt.

Biodiversitet

Biodiversitet eller biologisk diversitet er et nere ord lavet  ud fra græsk bios = “liv” + latin diversus = “forskelligartet”. Det vil sige: variationen i den levende natur. Biodiversitet handler om mangfoldigheden i naturen – om frøer i vandløb, fisk i havet, blomster og urter i engen, om fugle, insekter, skove og strande.

Biodiversitet måles ud fra en lang række faktorer: Bestanden af danske fugle i landbrugslandet, Bevaringsstatus for heder, moser og andre lysåbne naturtyper, Udvikling i arealanvendelsen, Bestanden for danske fugle i skoven, Skovarealet, Smådyrsfaunaen i vandløb, Iltsvind i havet, Erhvervsmæssige udnyttede fiskebestande i Danmark, Algemængde og sigtsdybde i søer, Transport af kvælstof og fosfor i vandløb, Invasive arter etc.

Velkendte ukrudtsarter
Frøukrudt, enårigt ukrudt

Frøukrudtet er afhængigt af lys. Frøene kan ikke spire, hvis jorden er i skygge. Og de små ukrudtplanter sygner hen, hvis de skal kæmpe sig frem i skyggen af andre planter. Derfor bliver det énårige ukrudt altid kun udbredt, hvor jorden er fri for andre planter.

Man kan således nemt undgå frøukrudt, ved at sørge for skygge på jorden. Hvis der er en bestand af planter på et bestemt jordstykke, så kommer der her ikke frøukrudt.

Der er mange andre måder hvorpå man kan frøukrudt, men husk at nærværende er en hyldest til ukrudtet, en opfordring til at du lærer at leve i harmoni med dit ukrudt, ja ligefrem bliver venner med dit ukrudt og begynder at få glæde af dit ukrudt.

Frø ukrudt
Ager-Stedmoderblomst (Viola arvensis)
Almindelig Brandbæger (Senecio vulgaris)
Almindelig Fuglegræs (Stellaria media)
Almindelig Hyrdetaske (Capsella bursa-pastoris)
Almindelig Spergel (Spergula arvensis)

Rodukrudt

Rodukrudtet er mindre afhængigt af lys, fordi det ikke skal spire frem fra et lille frø, men i stedet kan udnytte sin næring i rodnettet. Hvis rodukrudtet først har fået fat et sted, er det besværligt at få det fjernet.

Derfor er nogle mennesker ganske hysteriske med denne form for ukrudt og bruger megen energi på at bekæmpe alle tegn på denne type ukrudt.

Rodukrudt kan som alt andet ukrudt bekæmpes via massevis af systemer og metoder. Vælger man den mekaniske metode (harvning, fræsning, hakning), så gælder det om at gentage og gentage behandlingen, indtil der ikke kommer flere spirer frem. Vælger man en kemisk bekæmpelse, drejer det sig om det rette tidspunkt på året, den rette sprøjtemetode og det rigtige tempo.

Rod ukrudt

Ager-Padderok (Equisetum arvense)
Ager-Tidsel (Cirsium arvense)
Almindelig Mælkebøtte (Taraxacum officinale)
Almindelig Tusindfryd (Bellis perennis)
Skvalderkål (Aegopodium podagraria)

Spis dit ukrudt
Dyrk ukrudt som en kok

Ukrudt er en delikatesse i det nye nordiske køkken. Og med god grund – for den danske natur byder på et væld af vilde planter med masser af vitaminer og smag. Ukrudt kan bruges som sundt, vitaminrigt og ikke mindst lækkert bladgrønt eller krydderi i et væld af forskellige madretter.

◊ Løgkarse både smager og lugter af løg, men har også karsens styrke.

◊ Hvidmelet gåsefod kan bruges som spinat. Frøene er rige på A-vitamin, calcium, fosfor og kalium.

◊ Fuglegræs kan bruges både rå og tilberedt og smager af ærter.

◊ Ramsløg smager som en mild version af hvidløg. Både løg, blade og blomster kan spises.

◊ Skvalderkål smager som en blanding af persille, gulerod og peber. Kan bruges fx i en salat.

◊ Gederams skæres af og tilberedes som asparges – fx dampes eller marineres med smør og citron.

◊ Hyrdetaske er en særdeles brugt i Korea, Kina og Japan og er god som bladgrønt i salat.

◊ Mælkebøtte kan fx bruges i salat eller laves til sprøde chips i ovnen med lidt salt og olivenolie.

◊ Brændenælde er nemlig fyldt med A- og C-vitamin, jern og kalium, og kan bruges i bl.a. suppe, brød og pesto.

◊ Røllike giver en stærk krydret smag, som er god i kryddersmør og kan tørres og bruges som krydderi.

Giftig ukrudt
Ukrudt som giver udslæt

Der er noget ukrudt som giver udslæt. De fleste kender Kæmpe-bjørneklo som kan give både mennesker og dyr et voldsomt udslet og store vabler, hvis dens saft kommer i nærkontakt med huden. Derfor er det vigtigt, at du bekæmper kæmpe-bjørneklo, hvis de gror i din have, inden den spreder sig.

Ja, rent faktisk har du undertiden pligt til at bekæmpe sådan ukrudt. Har din kommune en indsatsplan mod kæmpe-bjørneklo, har du som grundejer pligt til at bekæmpe planten og følge kommunens retningslinjer. Hvis du ikke gør det kan kommunen vælge at gøre det på din regning!

Men også Pastinak er giftig, og får man plantens saft på sig, kan sollys udløse vabler og sår, der minder om brandsår. Det er solens stråler, der udløser plantens gift. Det kan føre til smertefulde udslæt på huden, der er som at blive skoldet med kogende vand. Får du den giftige saft på huden, anbefales det, at du straks skyller de ramte områder med vand og dækker huden til, så du skærmer udslættet fra solens stråler.

Ægte stormhat er ligefrem dødelig giftig. Det er synd for det er en smuk ukrudt. Alle dele af planten indeholder giftige alkaloider, hvoraf det vigtigste er aconitin. Det er et af de mest potente giftstoffer i den nordiske vilde flora. Planten må absolut ikke indtages, da blot få gram kan være livsfarligt.

Høsttidsløs, Colchicum autumnale, indeholder giften colchicin. Dette gælder for hele planten, men især frø og knold. Høsttidsløs kan forveksles med ramsløg, der benyttes som køkkenurt, da både løg og blade er velsmagende og C-vitaminrige.

Dansk arum, Arum cylindraceum, er giftig og giver oftest problemer på grund af de iøjnefaldende røde bær, som mindre børn og enfoldige sjæle kan finde på at spise. Det er dog en dum ide da plantens gift er irriterende for hud og slimhinder, og kan give opsvulmning af svælget, som i svære tilfælde kan være livstruende.

Liguster, Ligustrum vulgarum, er populær som hæk men egentlig er hele planten giftig. Det er især de sorte bær, der kan friste børn og vovehalse til en smagsprøve, men det bør man altså afholde sig fra.

Taks, Taxus baccata, dyrkes også flittigt i danske haver og især på kirkegårde. Hunplanterne danne giftige frø, der er omsluttet af en rød kappe, hvilket får dem til at ligne bær. Man kan plante hanplanter, der ikke danner frø.

Bierne og sommefuglene
vil elske dig!

Bierne mangler mad og levesteder. Grunden er tidligere tidernes massiv omlægning af eng, mark og skovområder til ens landbrugsarealer. Ukrudt er blevet sprøjtet væk og vores vilde bier og honningbierne er blevet mere og mere trængte. Vi kan selv forbedre bierne levevilkår markant ved at tilfører biodiversitet. Ikke kun på større landbrugsområderne, men også i vores eget lokalområde, gårdhave eller altan. Specielt vilde bier flyver ikke særligt langt væk fra deres bo. Derfor er det afgørende der er bi venlige blomster lokalt.

Biens kilde til protein kommer fra pollen. Nogle arter af bier kan kun høste deres pollen protein fra en art af blomster. Hvis den art ikke længere finde i området, vil bierne uddø lokalt. Ikke alle blomster er bi venlige. Menneskeligt forældede blomster med dobbelt kronblade, det man kalder fyldte blomster, er ikke bivenligt. Biens kan ikke orienterer sig i blomsten og biens snabel kan ikke nå den livgivende nektar. Ikke alle blomster indeholder store mængder af nektar og pollen.

Blomster, urter, træer som
elskes af bier og sommerfugle:

• Bier tiltrækkes primært af blomster der har gule/orange og blå/lilla nuancer.
• Pil er en af biernes ynglingsblomster. Den har masser af pollen.
• Erantis er gode, fordi de giver god nektar, og bierne noget at spise på de første forårsdage.
• Krokus har masser af god næring til bierne.
• Blomme-, æble-, pære- og kirsebærtræer er gode for bierne.
• Blåbær, hindbær, brombær, stikkelsbær og jordbær giver god nektar.
• Hvidtjørn er fyldt med nektar og pollen og super for bier.
• Salvie og andre krydderurter som timian, purløg og merian er god bimad.

Top 10 liste
Ukrudt i danske haver

Her får du en top 10 over det mest almindelige ukrudt i danske haver.

1. SKVALDERKÅL – Skvalderkål indtager nemt førstepladsen over ukrudt som der bruges megen energi på at bekæmpe. Den breder sig både med frø og via rødderne, hvor bare et lille stykke kan blive til flere nye skvalderkålsplanter.

2. SNERLER – Agersnerle har fine blomster, men kan hurtigt blive ret dominerende i et bed. De spreder sig via dybe rødder, som er svære at grave op og komme helt af med.

3. KVIKGRÆS – Kvikgræs er super flot, men mange ser det som et problem. Dog ikke i mange nye boligkvartere hvor man har afgrænsede steder, krukker kun til kvikgræs, da det er en billig grøn dekoration, der pynter hele året.

4. FUGLEGRÆS – Fuglegræs sætter små hvide blomster, der hurtigt formere sig ved at blive til frø og nyt fuglegræs.

5. PADDEROKKER – Agerpadderokker har  rødder der går flere meter ned i jorden!

6. RANUNKEL – Krybende ranunkel spreder sig med udløbere og kan gro ganske hurtigt.

7. MÆLKEBØTTE – Den velkendte mælkebøtte er mange haveejers trofaste følgesvend.

8. VORTEROD – Vorterod er en forårsukrudt og forsvinder af sig selv i løbet af sommeren.

9. BRÆNDENÆLDE – Ingen bryder sig om brændnælder. Undtagen dem som bruger den til supper og the!

10. RAPGRÆS – Meget almindeligt ukrudt. Rapgræs vokser glimrende overalt og spirer og sætter frø det meste af året.

Husk at dette er en side, som handler om at blive ven med dit ukrudt!

Du får således ingen råd om bekæmpelse af ukrudt. Det findes der massevis af rådgivning omkring. Ideerne er mangfoldige. Brænding af ukrudt, bekæmpelse med gift, bekæmpelse ved regulering af surhed i joden etc. Alle disse mange råd kan du få massevis af tid til at gå med. Her for nærværende er fokus dog ikke bekæmpelse af ukrudt, men hvordan du finder en vej således at du bliver ven med dit ukrudt.

Bliv ven med dit ukrudt
Så får du det nemt og bedre

Den største udfordring de fleste har med ukrudt er at de ikke kender til hvordan det udvikler sig, dets cyklus, hvornår det skal “guides lidt på vej” så det ikke overtager alting. At ukrudt tit vokser ind imellem hinanden gør det bestemt ikke nemmere at kende de forskellige typer ukrudt fra hinanden.

En anden stor forhindring for venskabet mellem haveejer og ukrudt er at haver ofte er opbygget helt forkert. De er anlagt ud fra et synspunkt om at naturen skal tæmmes, holdes nede, bekæmpes. Der er slet slet slet ikke noget som helst fokus på at en have rent faktisk kan anlægges i harmoni og balance med den vilde natur. Det kræver blot lidt omtanke.

Vi vil gerne hjælpe dig med at omlægge din have til den harmoniske vilde have hvor ukrudt lever i fred og fordragelighed med prydplanter,  krydderurter, etc. En have som er god for biodiversiteten. Bierne og blomsterne og hele naturen elsker dig. Og som bonus, så får du det meget bedre af at leve i harmoni med naturen, fremfor alligvel håbløse forsøg på at tæmme og undertrykke!