Hvorfor lave frøbomber?
Med frøbomber kan du få flere vilde planter til at gro og hjælpe biodiversiteten på vej. Det smarte ved at pakke frøene ind i en kugle med ler og jord frem for at drysse dem ud er, at frøene på den måde er beskyttet mod fugle og vind, mens de venter på at spire. Der kan også være tilføjet chilipulver for at holde fuglene på afstand.
En frøbombe blomstrer, der hvor den kastes. Almindeligvis spredes frø ofte for vinden, eller spises af dyr og fugle og spredes på den måde. En frøbombe bliver, der hvor den kastes. Derfor benyttes frøbomber som nem måde at tilføre planter på svært tilgængelige områder uden at plante væksterne direkte.
At kaste frøbomber får beplantningen til at se naturlig og “tilfældig ud”. Teknikken bruges også til at styre små, bitte frø, som ellers kan være svære at fordele, eller som blæses sammen i klumper af vinden, hvis de blot spredes med fri hånd.
Hvordan virker frøbomber?
En frøbombe er en kugle lavet af ler og jord, som er blevet fyldt med frø. Ideen at frøene har jord med til at spire, når der kommer en smule regn. Når frøene spirer og for eksempel bliver til vilde blomster og urter, vil det tiltrække insekter, sommerfugle og smådyr. Så kommer fuglene til, og pludselig har du skabt et mylder af liv.
Hvordan kastes frøbomber?
Når du fyrer frøbomber af sted, skal de helst lande direkte på jorden, så frøene kan slå rod og få næring. Forår eller sensommer er optimale tidspunkter for frøbombning, hvor frøene har gode vækstbetingelser i form af regn og de rette temperaturer. Hvis det ikke regner, er det en god idé at vande bomberne nogle gange, når du har smidt dem. Så bliver blomsterne flottere.
Forår er et godt tidspunkt at så frøbomber. Fordi man hurtigt kan se resultatet fremmer det motivation! Er bomberne sået mellem marts og juni, finder første blomstring sted mellem juni og oktober og derefter i det følgende forår. Herefter vil de blomstre i hele sæsonen – år efter år.
Sensommer er også et godt tidspunkt for rigtig mange frø. Det er måske bedre for frøene end for os mennesker, da man skal vente lang tid før resultaterne viser sig! Er de sået mellem august og oktober, skal man vente til marts det følgende år for at se de første vilde blomster. Efter afblomstring i efteråret klippes blomsterne ned og afklippet ligger en uges tid så blomsterne får mulighed for at kaste frø, inden de fjernes.
Hvordan laves frøbomber?
En frøbombe er en klump jord holdt sammen med ler og iblandet de frø, man nu gerne vil sprede. Du starter med at blande ingredienserne – altså jord, ler, frø – og rul dem til kugler. Lav et hul i midten af kuglen med en finger, og hæl frø ned i hullet. Luk hullet, og læg dine frøbomber til at tørre. Efter et par dage er frøbomberne klar til at blive smidt.
Du kan også lave mindre frøbomber, kaldet frøkugler. Efter du har blandet ingredienserne triller du en pølse af blandingen. Så finder du dine frø frem og fordeler dem på bordet i et jævnt lag. Ikke for mange, for så kan de spire alt for tæt. Så triller du pølsen hen over frøene, så de bliver samlet op. Tril nogle gange, så frøene sidder godt fast. Nu kan pølsen deles i passende stykker, på samme måde som man skærer i og former marcipan. Hver bid rulles eller formes til faste kugler.
Lad gerne bomberne tørre nogle dage, så leret danner en hård/tør skorpe til at beskytte blomsterfrøene. Og således at du ikke bliver helt beskidt på hænderne når du kaster dine frøbomber!
Frøbomber består af fire ingredienser:
Jord
Hvilken type jord der skal anvendes afhænger af hvilke blomster, frø, du pakker ind i frøbomben. Nogle frø trives i næringsrig almindelig havejord, andre trives i næringsfattig jord. Du kan læse på frøpakken hvilken jord frøene foretrækker. Til langt de fleste frøbomber benyttes almindelig jord fra haven.
Ler
Leret er til for, at binde frøbomberne sammen. Derudover giver leret en lidt hård skal til kuglerne, således fugle og mus ikke kan spise frøene. Samtidig vil leret også suge fugt/vand til sig når det regner, hvilket vil få frøene til at spire. Der benyttes almindelig ler, som også bruges til juledekorationer mv.
Vand
Måske skal tilsættes noget vand til at få det hele til at hænge sammen. Hvis massen begynder at smuldre undervejs, så tilsæt lidt vand. Du kan altid tilføje mere ler/jord, hvis det skulle blive nødvendigt. Du blander i forholdet 1 del ler til 4 dele jord.
Frø
Brug fx frø fra planter, der allerede findes i dit nabolag, og som kan etablere sig nemt uden behov for pasning. Du kan lave frøbomber med forskellige vilde blomster eller krydderurter, der let kan gro, hvor du bor.
Det er en god ide at bruge frø som foretrækker det samme. Altså benytte frø, der foretrækker samme voksested og vækstforhold – og som gerne vil sås på samme tidspunkt! Frø der foretrækker skyggeforhold og trives bedst i skovbunden, bør således ikke blandes med frø der trives bedst i fuld sol på åbne områder.
I valg af frø bør der også tages hensyn til højder af planterne. Nogle er lave, mens andre bliver over en meter høje. Så det er godt lige at være opmærksom på hvilke højder der ønskes hvor.
Biernes ynglinge
Sommerblomster som bierne elsker:
Hjulkrone, Honningurt, Jernurt/ Verbena, Kornblomst, Kællingetand, Valmue, Pomeranshøgeurt og Solsikker. Hvis du særligt gerne vil please brumbasser er digitalis/figerbøl et godt valg.
Alle blomsterfrø fremmer biodiversiteten ved at tiltrække bier og sommerfugle – og alle er de med til at gøre det hele mere varieret og farverig. Så valg af frø behøver ikke tage specielt hensyn til hvad der er godt for bien, sommerfuglen, brumlebassen, etc.- da alle blomsterfrø hjælper til at styrke og fremme biodiversiteten.
Dog er der nogle dyr, der er meget afhængige af få eller blot én enkelt plante. Derfor ses undertiden at nogle frø siges at være specielt gode for et bestemt insekt. Nogle plantearter er ligefrem truet og i fare for at uddø – i hvert fald lokalt – og derfor er det naturligvis ekstra fint hvis din indsats overfor at styrke biodiversiteten tager disse lokale hensyn.
Plant Population Ecology
Plant Population Ecology
Charles Darwins banebrydende værk om biologisk evolution fra 1859, var et brud med ideen at arterne var uforanderlige og skabt på en gang. “Arternes oprindelse” fortæller om livsformernes mangfoldighed og hvorledes alting udvikler sig.
I takt med at vi blev opmærksomme på at der skulle tages højere hensyn til naturen, intensiverede studier i hvorledes naturen og planter udvikler sig. I 1994 etablerede amerikanske Diane Marshall “The Plant Population Ecology Section” (PPE), som en undergruppe under Ecological Society of America (ESA).
Formålet var at støtte forskning i plantepopulations økologi (Plant Population Biology). Jævnligt publiceres studier om hvorledes planter og dyr er forbundet med hinanden. Eksempelvis ved at man har kortlagt hvilke arter, der lever på de forskellige planter. Og er kommet frem til at store udsving i økosystemerne kan komme af ganske små ændringer. Eksempelvis kan en helt art uddø lokalt hvis blot én enkelt plante forsvinder.
Den finske professor Ilkka Hanski brugte sommerfugle som eksempler på metapopulationer. Sommerfuglearter er oftest specialiseret til at leve på én enkelt planteart, og skifter udbredelse i takt med at værtsplanten udvikler sig eller forsvinder.
Derfor er det ganske vigtigt at kortlægge det komplicerede samspil som planter og dyr har med hinanden. Og derfor publicere organisationer som PPE, ESA jævnligt studier der fortæller om hvilke arter, der lever på hvilke planter.
Fyld i frøblandinger
Det er ganske almindeligt at tilføre frøfyld til frøblandinger for nemmere udsåning. Ofte skal der kun benyttes få gram frø pr m2, så det kan være næsten ganske umuligt at fordele frø hvis de ikke blandes op med fx. sand, tørt savsmuld.
Man benytter også fyldemiddel bestående af majskolbeaffald, som har samme fylde og størrelse som en typisk blomster-/græsfrøblanding. Dette er velegnet til at blande sammen med blomsterfrø som har meget små udsædsmængder som såmaskiner normalt ikke kan klare. Der bruges omkring 5-10 gange gange frøfyld af frømængden.
Man benytter også at blande blandinger af blomsterfrø – der ofte er ret små og dyre frø – sammen med blandinger af prydgræsser.
Kært barn har mange navne
Frøbomber, frøkugler, Seed bomb, Bomba de semillas, Fröbomb – Ikea kalder dem “Fröbullar” eller “Plantebullar”, som en pendant til deres berømte Köttbullar.
Biodiversiteten er truet!
Mange arter er allerede forsvundet, og mange er truede af udryddelse i de kommende årtier. Dette skyldes menneskets ekspansion, indragelse af naturen til landbruget og i det hele taget mangel på forståelse og respekt overfor Moder Jord. Truslen mod biodiversiteten i naturen er først og fremmest rettet mod planter og dyrearters levesteder og påvirker dermed bestande, genetiske diversitet og eksistens.
En af de bedste måder at sikre en mere vild og mangfoldig natur er ved at så vilde blomsterenge som tilgodeser sommerfugle, bier, insekter. Med frøbomber er det nemt at medvirke til at fremme biodiversiteten. Vores frøbomber er tilpasset de lokale forhold og der er således vægt på netop de arter som er truet i lokalområdet.
389 arter er uddøde i Danmark siden 1970, mens knap 2000 arter aktuelt er truet af udryddelse. Biodiversitets- og naturkrisen er med andre ord ikke kun fænomener, man kender fra Amazonas eller Asiens jungler. Tab af arter og levesteder sker lige her i vores egen baghave.
Gaia er en gudinde fra den græske mytologi, som personificerer jorden.
Undervisning i Frøbomber
I takt med at kendskab til hvorledes vi passer bedre på naturen søges udbredt, tilbydes ofte gratis inspirationskurser om biodiversiteten. Eksempelvis har Ikea kastet sig ud i kampen for at at skabe mere vild natur til gavn for naturen og insekterne. Der afholdes workshop med tips og tricks til at få vild natur til at spire i egen have.
Budskabet er at alle tiltag er vigtige. Og at det sagtens kan lade sig gøre at gøre en forskel selvom man kun råder over en ganske lille have, eller et par altankasser. Ligeledes har de offentlige biblioteker også påtaget sig et ansvar for at fremme en grøn folkebevægelse. Og derfor afholdes også på bibliotekterne workshop hvor man blandet andet lære at lave “Frölbullar”, “Frøbomber”, hører om FN’s verdensmål, men mest af alt får praktisk viden til hvorledes man selv kan komme igang.
Den traditionelle frøbombe indeholder ca syv gram frø af vilde blomster som fx Cikorie, Hvid okseøje; Hvid snerre, Kornblomst, Almindelig slangehoved og Læge-hundetunge.
Gode råd og vejledninger
Biodiversitet
Godt for alle!
Der er mange grunde til at du bør blive ven med dit ukrudt. Bierne og blomsterne og hele naturen vil elske dig hvis du giver ukrudt lidt plads. Du får en spændende mangfoldig have og massevis af ukrudt kan du faktisk spise! Men hvorfor er ukrudt så misforstået? hvorfor har vi en havekultur der har erklæret ukrudt kamp på alle fronter?
Bliv ven med dit ukrudt
Biodiversitet
Kend dit ukrudt
Er de grønne skud ukrudt eller planter? Få styr på, hvordan nogle af de mest almindelige ukrudtstyper i danske haver ser ud i denne billedserie. Når du kender ukrudt kan du bedre selv bestemme hvilke former for ukrudt du måske har lyst til at beholde. Lær at kende forskel på ukrudt så du ved hvad du med fordel kan lade gro vildt og hvad du skal være opmærksom på at holde nede.
Kend dit ukrudt
Biodiversitet
Den vilde have
En vild have er nem at passe, men det betyder ikke, at du kan forære alle dine haveredskaber bort: – Hvis du lader planterne gro, som de selv vil, vil skvalderkål, brændenælder og kvikgræs efterhånden brede sig på bekostning af andre planter, og det er du ikke interesserede i. Også den vilde have skal passes, men med en mere selektiv og afslappet hånd.
Den vilde have
Biodiversitet
Høste frø
Vil du igang med selv at høste frø skal du finde logikken frem! Det bliver nemlig hurtigt temmelig omstændigt at holde styr på de mange frø, hvordan de skal opbevares, hvornår de skal sås, etc. Men der er et sjovt projekt så bare kast dig ud i det.
Høste frø
Biodiversitet
Frøkugler
Frøkugler er kongevejen til succes med biodiversitet. Håndlavede frøbomber lavet af økologiske råmaterialer som lerpulver og lokale frø, indeholder farverige blomster og giver styrket mangfoldig biodiversitet.
Frøbomber
Biodiversitet
Frøblandinger
Du kan lave en frøblanding af vilde blomster der foretrækker skygge. Eller vild frøblanding af blomster der trives i sol. Nogle frø er fremragende til altan, mens andre er gode til sandjord. Her får du overblik over de mange forskellige frø der findes.
Frøblandinger
Biodiversitet
Udpin jorden
Omlægger du din have til næringsfattig jord bliver den meget nemmere at passe og du får flere muligheder for at få biodiversiteten til at trives og blive mangfoldig, med massevis af blomster året rundt.
Udpin jorden
Biodiversitet
Kend din jord
Jorden har en afgørende betydning for, hvilke planter der kan vokse og trives hvor.
Kend din jord
Biodiversitet
Fra plæne til blomstereng
Sådan forvandler du din græsplæne til en blomstereng med vilde blomster i haven.
Fra græs til blomster
Biodiversitet
Fjern græstørv
Sådan skræller du din græsplæne og booster din biodiversitet.
Skrælle græsplæne
Biodiversitet
Forkultivering
Ved forkultivering starter spiringen af frø indenfor, så de hurtigere kan blive plantet ud på friland. Det er der mange fordele ved.
Forkultivering
Biodiversitet
Sæt haven fri
Forsøg på at etablere biodiversitet er ikke svært, men det kræver dog at man kender den rigtige fremgangsmåde. Her får du opskriften på at skabe biodiversitet i byhaven.
Sæt haven fri
GRÆSPLEJE
Gode råd og vejledninger
Græspleje
Pletter på græsplæne
Pletter i græsplænen i form af bare pletter, visne pletter og misfarvede pletter, opstår på mange forskellige måder og af mange forskellige årsager. Heldigvis er de nemme både at forebygge og komme til livs.
Bare pletter græsplæne
Græspleje
Svampe i græsplæne
Svampe findes i et utal af arter og i mange forskellige størrelser og former. Om efteråret begynder der ofte at skyde svampe op i forskellige områder af græsplænen. Dette er helt naturligt og en vigtig vigtig funktion i økosystemet.
Svampe i græsplæne
Græspleje
Skadedyr græsplæne
Muldvarper, myrer, orme, Stankelbenslarver, etc - græsplænen er fuld af liv. Noget aktivitet er godt, mens andet er ødelæggende skaber bare pletter og ujævnheder.
Skadedyr i græsplæne
Græspleje
Vanding af græsplæne
Din græsplæne skal vandes FØR den visner. Det er bedst at vande sjældent, men grundigt. Ved tørke går græsset i dvale og mister sin vækstfunktion og flotte grønne farve. Det er derfor vigtigt, at du helt undlader at klippe græsset i tørkeperioder.
Vanding af græsplæne
Græspleje
Klippevejledning
Hvis græsset har vokset sig langt, er det nødvendigt at klippe det ned ad flere omgange. Klip maksimalt en tredjedel af græsset. Klipper du mere, svækker du græsset, da du stopper fotosyntesen i græsset.
Klippevejledning
Græspleje
Topdressing
For at udjævne din græsplæne skal du bruge hvidt sand, som også kaldes strandsand. Fordel sandet nogenlunde jævnt med en skovl. Her er det vigtigt at investere i en asfaltrager. Med asfaltrageren kan du skubbe frem og tilbage i sandet, så det fine sand fordeler sig ned i lavninger og ujævnheder.
Topdressing
Græspleje
Bekæmpelse af mos
Gødning er med til at forebygge mos i græsplænen. Mos opstår nemlig når græsset har dårlige vækstbetingelser. Derfor er noget af det bedst du kan gøre for at undgå mos, at give den ekstra næring, især hvis du slår den ofte. Når du slår græsset, vil næringsstoffer nemlig blive fjernet fra plænen.
Bekæmpelse af mos
KLIK PÅ KORTET
HAVEHJÆLP
KLIPNING
Haven december – Få glæde af din have året rundt
Gøremål haven december
Haven januar – Få glæde af din have året rundt
Gøremål haven januar
Haven februar – Få glæde af din have året rundt
Gøremål haven februar
Haven marts – Få glæde af din have året rundt
Gøremål haven marts
Haven april – Få glæde af din have året rundt
Gøremål haven april
Haven maj – Få glæde af din have året rundt
Gøremål haven maj
